Opsamling af den sidste måned – del 1

Jeg ved det, jeg undskylder mange gange. Men bloggen er virkelig blevet glemt den sidste måned grundet 1000 ting. Tænker jeg vil spole lidt tilbage i tiden og fortælle lidt om det sidste forløb på Riget, i små dele. I dag får i del 1 🙂

Sidst i hørte fra mig kunne jeg ikke spise, og fik derfor mad igennem mit kateter. Jeg kunne ikke spise pga min mund og hals. Den var hævet, smertefuld og slet ikke optimal til noget. Den følgende uge blev meget meget værre og var det tidspunkt jeg havde det mest hårdt. 

Nicolai fik lavet denne skema hvor både min vægt, dagen på dagen, hvilken dag vi var i processen, og så gav jeg hver dag en karakter. Jo højere tallet var, jo bedre var dagen. Så sidst i hørte fra mig var ved det grønne 6 tal. også kan i godt se at det bare går nedad.
Min mund blev så slem at jeg nærmeste ikke snakkede i to dage. jeg sad bare og stirre ud i rummet og følte tiden gå så uendelig langsom. Sov engang i mellem, men ellers lå jeg bare for mig selv. Den uges tid blev min krop også meget afkræftet, så var simpelthen nød til at få hjælp til at gå ud på toilettet. Støtte at gå op af, men også en til at tage min stativ hvor der hang flere liter medicin på, som gjorde den helt umulig at kører med. Jeg måtte sågar også få hjælp til at komme i bad. Mor var med inde og give mig de ting jeg skulle bruge og være der som støtte. For jeg var meget usikker, ked af det, og bange.
Oveni alt det her, så røg der bare mere og mere hår af mit hoved. Hver morgen var min pude fyldt med hår, og det var ikke psykisk rart at kigge på. Kunne også bare hive kæmpe totter af håret og det var så ubehageligt.
Så den 20 April, kunne jeg simpelthen ikke holde ud mere og jeg lignede milles talt også jeg ved ikke ved. Så sygplejskerne fandt barbermaskinen frem og mor fik æren. Det var ikke sjovt!! Jeg sad ud på toilettet med et stort lagen omkring mig, også husker jeg bare at jeg ryster. Jeg ryster fordi jeg er bange, ked af det, utilpas med situationen. Men jeg vidste jo også bare at det andet ikke fungere længere. Mor og jeg blev enige om at lad 6 millimeter blive tilbage, så det ikke var helt skaldet. Og den beslutning er jeg rigtig glad for. Men heldigvis har jeg et dejligt tørklæde, som jeg er utrolig glad for.